Oplever du udfordringer?

Hos mig får du hjælp til mistrivsel og vej til forandring

Ekspertise i Traumer

Oplever du at ubehagelige oplevelser fra fortiden stadig påvirker dig negativt i nutiden? 

Det kan være på baggrund af mobning, omsorgssvigt i barndommen, bilulykke, seksuelle overgreb, voldtægt etc.

Jeg har stor erfaring med behandling af traumer og senfølger efter traumatiske oplevelser.  Jeg tilbyder terapi til behandling af både enkeltstående og gentagne traumer.

Oplever du?

  • Genoplevelser af tidligere hændelser? Det kan fx være mareridt, flashbacks eller at du ufrivilligt tænker på det hændte igen og igen?
  • Undgåelse af det som minder dig om det hændte? Det kan fx være undgåelse af intimitet efter en voldtægt, eller undgåelse af steder som er tæt på.
  • Forhøjet vagtsomhed? Det kan fx være at du kigger dig ekstra over skulderen, eller holder andre på afstand fordi du er blevet usikker på om du kan stole på andre.
  • Manglende grænsesætning? Det kan være at du har fået svært ved at sætte grænser overfor andre, efter at dine egne grænser er blevet overskredet.
  • Uhensigtsmæssig følelseshåndtering? Det kan være at du tyr til mad (overspisning eller restriktiv spisning), alkohol eller selvskade for at prøve at håndtere de smertefulde følelser. Måske er du bange for at udtrykke dine følelser?
  • Dårligt selvværd, øget selvkritik og negative tanker om dig selv?
  • Problemer med det seksuelle og din egen krop? Det kan være at du undgår sex eller at du har et negativt forhold til din egen krop. Det kan også være at du oplever at miste kontakten til dig selv og din krop.

 

Kan jeg hjælpe dig?

Udover at arbejde direkte med traumer, har jeg arbejdet med en bred vifte af psykologiske problemstillinger såsom angst, depression, stress, lavt selvværd, manglende grænsesætning, tillidsvanskeligheder, udfordret følelseshåndtering, sorg etc.

Eksempel på et forløb

Jeg vil gerne give dig et eksempel, på hvordan et terapeutisk forløb kunne se ud i min praksis. Vi kunne kalde min klient for Anna. 

Udsat for en voldtægt

Anna var udsat for en voldtægt af en bekendt. Hun var i lang tid efter i tvivl om sin oplevelse, for kunne det virkelig være en voldtægt? Hun kendte ham, og han havde været flink i løbet af aftenen. Han havde kysset hende og det havde været rart. Han lagde op til sex, men Anna havde ikke haft lyst. Hun havde fjernet hans hænder flere gange. Men han fortsatte. Anna sagde nej flere gange. Da han voldtog hende blev Anna stille og hendes krop stivnede.

Anna har ikke tidligere haft vanskeligheder, og har haft en tryg opvækst. 

Første samtale

Anna er nervøs da jeg møder hende. Anna fortæller mig om grunden til at hun har bestilt en tid hos mig. Hun har svært ved at sove om natten, og er også utryg om dagen. Hun undgår sine venner, og vil helst være på sit værelse med en serie kørende. Det hjælper hende kortvarigt med ikke at tænke på, hvad der er sket. Men når hun skal sove, kommer tankerne om voldtægten. Efter Anna har fortalt om det som plager hende, bekræfter jeg hende i at det hun oplever er almindelige reaktioner på en voldtægt. Jeg fortæller hende også at det er almindeligt at være i tvivl om sin egen oplevelse. Anna vil gerne fokusere på, hvordan hendes krop stivnede. Det plager hende meget at hun ikke slog fra sig, eller skreg op. Jeg fortæller om vores naturlige reaktioner på fare (fight, flight, freeze), hvilket giver mening for Anna. Anna husker, hvor bange hun var og hvor magtesløs hun følte sig. Anna oplever stadig meget magtesløshed og angst i hendes hverdag nu. Jeg fortæller om trusselssystemet og de tre typer af affektreguleringssystemer (trussel, drive og beroligelse). Jeg hjælper Anna med at berolige sig selv med en simpel åndedrætsøvelse. Vores tid er ved at være gået for i dag, og vi aftaler en ny tid. Anna har mod på at øve sig i at berolige sig selv dagligt indtil vores næste samtale. 

Anden samtale

Anna fortæller, at hun siden sidst har haft det lidt bedre. Hun føler sig ikke så skyldig over sin reaktion længere, og er begyndt at se sine venner igen. Men Anna sover stadig dårligt, og har mareridt. Vi taler om, hvad Anna har brug for i dag, og bliver enige om at lave en trygt sted øvelse. Anna introduceres også til EMDR som en mulighed. Anna er interesseret og oplever endnu mere beroligelse i kroppen end sidst mens vi laver øvelsen. Anna får en klient folder som forklarer EMDR. Jeg opmuntrer Anna til at være kærlig overfor sig selv, og vi undersøger sammen, hvad der kunne være godt for hende at gøre til næste gang. Anna vil gerne lave trygt sted øvelse derhjemme, og jeg hjælper hende med det. Hun mærker også, at hun har behov for at være endnu mere sammen med sine venner. Jeg opmuntrer det. Hun fortæller at der kun er en veninde som kender til voldtægten. Vi taler om, hvad der kunne være hjælpsomt for Anna. Hun mærker, at hun har behov for at tale noget mere med den veninde, også selvom Anna måske bliver ked af det.

Tredje samtale

Annas hverdag fungerer en del bedre nu, og hun begynder at føle sig klar til at arbejde med voldtægten. Anna var nysgerrig ift. EMDR og spørger til metoden. Jeg bekræfter at EMDR er en evidensbaseret tilgang til traumer, og at WHO anbefaler EMDR til traumebehandling. Jeg vurderer at Anna kan have glæde af metoden. Vi beslutter os for at gå i gang. En del af forberedelsen er at få et afgrænset øjeblik som repræsenterer det værste øjeblik af hændelsen. Vi får defineret dette øjeblik, og begynder at bearbejde voldtægten. Anna bliver berørt, men kan godt rumme det. Jeg sikrer mig at vi hele tiden befinder os inden for Annas tolerance, og vi har aftalt et signal hun giver mig, hvis hun har brug for at vi stopper. Anna kommer både i kontakt med visuelle billeder af voldtægten, følelsen af at være bange, at opleve sig magtesløs og at føle sig forkert. Hun arbejder sig igennem og kommer nærmere en oplevelse af at det er overstået nu. Vi bliver nødt til at runde bearbejdningen af for nu, men aftaler at arbejde videre næste gang. Jeg sikrer mig at Anna er okay til at forlade min klinik og vi genbesøger hendes trygge sted inden vi slutter samtalen. Anna oplever sig mere stærk og modig ift. at arbejde med traumet, som hun ellers har forsøgt at undgå. Hun mærker at vi er på rette vej, selvom det er hårdt arbejde. Anna beslutter sig for at øve trygt sted derhjemme indtil vi ses næste gang.

Fjerde samtale

Anna fortæller at hun har haft en dårlig oplevelse med en ven som hun har fortalt om voldtægten. Vennen reagerede lidt uforstående og hun følte sig utrolig forkert. Anna drejede samtalen over på noget andet, men har siden trukket sig igen fra sine venner. Vi havde egentlig planlagt at arbejde videre med traumet, så jeg undersøger sammen med Anna, hvad hun har mest mod på at vi gør i dag. Anna mærker efter og siger at hun har brug for at vi kort kan tale om hendes sensitivitet overfor alle bemærkninger som ikke er støttende. Vi taler om, hvordan hun reagerer i forskellige sammenhænge, overfor venner, familie og når hun hører og læser om voldtægt i medierne. Jeg anerkender at det er svært at være udsat for noget så grænseoverskridende, som på samme tid er noget som nogen har en stærk holdning omkring og andre er usikre på, hvordan de skal forholde sig til. Jeg anerkender at Anna har et stort behov for at andre med det samme skal forstå og bekræfte hendes opfattelse. Det er utrolig sårbart. Min erfaring er at mange pårørende ikke reagerer helt som man har behov for, men at der ikke nødvendigvis lægger en ond hensigt bag. Vi taler om, hvordan forkertheden er lige under overfladen og at det er nemt for andre at trigge oplevelsen. Anna mærker at hun har behov for at vi kan fortsætte vores snak om hendes relationer, fremfor at gå videre med traumebearbejdningen i dag. Vi aftaler derfor at fortsætte med den næste gang. Jeg tilbyder Anna en længere session næste gang (85 min.) for at vi kan nå længere i bearbejdningen. Det synes Anna virker som en god idé. 

Femte samtale

Anna fortæller at hun har haft en god uge, og fik talt ud med sin ven. Hun fik udtrykt, hvad hun havde brug for fra ham, og det havde hjulpet. Han udtrykte at han siden samtalen havde en følelse af at have trådt ved siden af, og at han selvfølgelig støttede Anna.

Anna er klar på at vi arbejder videre med traumet, og tilføjer at hun har sovet bedre. Hun føler lidt vrede nu når hun tænker på voldtægten, og ikke så meget at være bange. Vi stiller igen skarpt på det øjeblik som aktuelt er mest forstyrrende for Anna. Vi finder sammen det visuelle billede, den kognition (fx Jeg er ikke god nok/Jeg er i fare/Jeg kan ikke beskytte mig selv etc.), den fysiske oplevelse i kroppen, følelse og niveauet for ubehag. EMDR udmærker sig ved at have et fokus på alle disse elementer, og hvor vi konkret kan arbejde med dem alle. Anna er glad for at kunne mærke at hendes ubehag er væsentlig lavere end sidst. Vi går i gang med bearbejdningen, og Anna kommer i kontakt med et fysisk ubehag i maven. Vi arbejder på det, og Anna mærker en vrede mod den bekendte som voldtog hende. Annas tanker om sig selv er ikke længere selvbebrejdende.

Da vi har aftalt en længere session (85 min.) har vi god tid til bearbejdningen, og Anna melder efterhånden tilbage at hun mærker ændringer både i tanker, følelser, kropslig fornemmelse, ubehag og det visuelle billede.

Vi tjekker hendes ubehag ved at tænke på billedet og hendes negative kognition om sig selv, og ubehaget er nu i 0. Vi fortsætter til installation af den positive kognition som vi har fundet. Når Anna tænker på voldtægten nu, så virker den positive tanke om sig selv mere rigtigt (fx Jeg er okay som jeg er/jeg er i sikkerhed nu/Jeg er værd at elske etc.). Vi afslutter først da Anna mærker at det ikke bare logisk er sandt, men føles sandt for hende. Anna er glad og føler sig godt tilpas. Anna ved at hun ikke gjorde noget forkert, og at den bekendte burde have respekteret hendes nej. Hun bebrejder ikke sig selv, men fortæller at hun en anden gang vil prøve at forlade en situation, hvor hun mærker at den anden ikke respekterer hendes nej. Jeg opmuntrer Annas tanker om at passe godt på sig selv i fremtiden – uden at føle at hun var den skyldige i voldtægten.

Jeg spørger Anna om hun mærker behov for en ny tid. Anna mærker efter, og siger at det kunne være fint at der går lidt længere tid inden vi skal ses igen. Vi aftaler en ny tid om en måned.

Sjette samtale

Anna har haft det godt siden sidst, men havde et mareridt for en uges tid siden. Vi aftaler at bearbejde mareridtet. Anna er lettet over at ubehaget hurtigt dykker, og kan godt mærke at hun allerede har gjort et stort arbejde. Efter at vi er færdige med at arbejde med mareridtet, har Anna lyst til at vi igen arbejder med hendes trygge sted. 

I slutningen af samtalen er Anna lidt i tvivl om hun har behov for flere samtaler. Hun tænker sig om, og mærker at hun faktisk er lidt tilbageholdende ift. at date. Hun slettede Tinder efter voldtægten og tør ikke helt aktivere den igen. Vi aftaler at vi kan have det som fokus til næste samtale. 

Syvende samtale

Anna har ikke haft flere mareridt og føler at hun har fået sin hverdag tilbage. Vi taler om hendes tilbageholdenhed ift. dating. Anna fortæller med et smil at hun efter vores sidste samtale fik aktiveret Tinder igen, og at hun faktisk har skrevet med en sød fyr. Vi undersøger Annas frygt for igen at blive krænket. Vi taler det igennem, og Anna mærker mere at hun tror godt at hun kan stole på ham, og at alle fyre jo ikke er sådan som hendes tidligere bekendte. 

Anna kommer frem til at hun godt kan passe på sig selv, og at hun ønsker at vise tillid. Jeg opmuntrer Annas ressourcer, og bruger en teknik fra EMDR til at forstærke Annas oplevelse af at kunne passe på sig selv. Anna mærker at hun ikke længere er så frygtsom, men i stedet mærker gåpåmod. Anna beslutter sig for at sige ja til en gåtur med Tinderfyren, og føler en styrke i at “tage dating livet tilbage”. 

Jeg undersøger igen med Anna om hun har behov for andet fra mig. Anna er glad, og siger at hun føler at hun er et godt sted nu. Vi aftaler at Anna altid kan kontakte mig, såfremt hun oplever behov. Vi afslutter forløbet. 

Psykolog Iben Mølsted Bach

93 93 97 80 – psykologmoelstedbach@protonmail.com