Stress og udbrændthed
Lukket for tilgang
Klinikken er aktuelt lukket grundet barsel frem mod foråret 2025.
Presset dig selv gennem en lang periode?
Oplever du stress og udbrændthed?
Det kan være på baggrund af dit arbejde eller forhold i dit privatliv. Nogle gange også en kombination af de to.
Oplever du?
- Problemer med søvn? Du ligger måske og vender og drejer dig og gruer for en ny arbejdsdag.
- Kropsligt ubehag? Du oplever måske sitren i kroppen, hjertebanken, hovedpine og ondt i maven.
- Utilstrækkelighed? Du har måske en tanke om at du bare lige må tage dig sammen lidt endnu, og at du svigter dine kollegaer/din familie, hvis du sætter farten ned.
- Manglende overblik? Du oplever måske at din evne til at koncentrere dig, og overskue komplekse situationer er nedsat. Måske du også har fået problemer med at huske.
- Ufrivilligt at sige ja til mange opgaver og forespørgsler privat og på arbejdet? Måske du oplever at du ikke længere mærker efter egne behov, men udelukkende retter dig mod hvad andre har brug for fra dig.
I starten af et forløb,
vil vi ofte se på de belastninger der har presset dig, din måde at håndtere belastningerne på og de symptomer du har udviklet. Vi vil typisk tale om hvordan du bedst passer på dig selv og tager din krops signaler alvorligt. Det kan være voldsomt at mærke kroppen og sindet sige fra, men også en mulighed for at lære at passe godt på sig selv fremadrettet. Min tilgang er som altid, at jeg er åben for din feedback ift. hvad du specifikt ønsker hjælp til, og det som du oplever kan hjælpe dig. Jeg er inspireret af tilgangen til stress fra Arbejdsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, som jeg kortvarigt har haft samarbejde med.
“I starten af forløbet havde jeg det ret skidt. Jeg forstod undervejs i terapien mere omkring mine mønstre, og hvorfor jeg havde det sådan. Jeg oplevede at Iben var lyttende og at jeg kunne sige alt det jeg ville og havde behov for at dele. Det er jo lidt specielt at skulle åbne op for en psykolog – et menneske man ikke kender. Men det har været et trygt rum. Jeg synes faktisk at det er gået hurtigt med at jeg fik det bedre og jeg kom omkring det jeg havde brug for.”
Psykolog Iben Mølsted Bach
93 93 97 80 – psykologmoelstedbach@protonmail.com